Rikke Christensen er stifter af Clever Consulting og har mere end 20 års erfaring fra folkeskolen som lærer, leder og forvalter. Hun brænder for at gøre en forskel for højtbegavede børn ved at styrke og klæde de fagprofessionelle på. Med en master i projekt- og forandringsledelse kombinerer Rikke teoretisk tyngde med praktisk erfaring og handlekraft. Hun har siden 2016 arbejdet tæt sammen med skoler og kommuner i hele landet og faciliterer alt fra oplæg og workshops til større udviklingsforløb. Rikke er kendt for sit innovative mindset, sit stærke drive og en høj energi. Hendes undervisning er både praksisnær og inspirerende, med fokus på at skabe reel forandring. Hun møder sine deltagere med humor, varme og høje faglige ambitioner. Når Rikke underviser, får man ikke blot viden, men også mod og værktøjer til selv at gøre en forskel.