Denne video er en forsmag på kurset. Start kurset for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2025-04-23

Elever med høj begavelse – hvad, hvorfor og hvordan?

Varighed ca. 2 timer

Generel intro til kurset ”Høj begavelse i skolen – hvad, hvorfor og hvordan”

Dette kursus har til formål at give deltagere en dybere forståelse af elever med høj begavelse, hvordan man identificerer dem, og hvordan man bedst understøtter deres udvikling og trivsel i skolen. Kurset tilbyder både teoretisk indsigt og praktiske værktøjer til at tilrettelægge undervisning og samarbejde, der imødekommer disse elevers særlige behov.

Formål

  • At give en introduktion til begrebet høj begavelse og forståelsen af høj begavelse i et uddannelsesperspektiv.
  • At synliggøre behovet for skolernes fokus på høj begavelse samt betydningen af tidlig identifikation og støtte, der kan forebygge mistrivsel og underydelse hos højtbegavede elever.
  • At præsentere kendetegn på høj begavelse i trivsel og mistrivsel samt forskellen mellem dygtige og højtbegavede elever.
  • At introducere screeningsværktøjer og bud på helhedsvurdering til endelig identifikation af elever med høj begavelse.
  • At præsentere praktiske metoder til undervisningsdifferentiering i klassen med fokus på Blooms taksonomi, Vygotskys zoner for nærmeste udvikling.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til lærere, skoleledere, pædagoger og andre fagpersoner i og omkring grundskolen, der ønsker at styrke deres kompetencer i arbejdet med højtbegavede elever.

Læringsmål:
Deltagerne vil efter kurset:

  • Kunne genkende tegn på høj begavelse og forstå udfordringerne forbundet med det.
  • Have indsigt i metoder til tidlig screening og identifikation.
  • Kunne anvende konkrete strategier til undervisningsdifferentiering og udvikling af undervisningsmaterialer tilpasset højtbegavede elevers behov.
  • Forstå vigtigheden af samarbejde mellem skole og hjem for at sikre elevens trivsel og udvikling.

Målgruppe

Kurset henvender sig til lærere, pædagogisk personale, skoleledere og andre i kommunen med interesse for emnet.

Lektioner

1.  Høj begavelse i grundskolen


Agendaen for lektion 1 er:

• Screening for tegn på høj begavelse i 1. klasse

• Forståelse af høj begavelse

• Høj begavelse i en grundskolekontekst

• Dygtig og/eller højt begavet?

• Definition af intelligens

22 minutter

2.  Screening og helhedsvurdering


Agenda for lektion 2: 

• Hvad vil det sige at screene for tegn på høj begavelse

• Kendetegn på høj begavelse i trivsel og mistrivsel

• Tre centrale begreber i arbejdet med screening og identifikation

• Det nationale screeningsredskab til vurdering af tegn på høj begavelse

• Helhedsvurdering

• Opsamling på kendetegn, screening og skole-hjem-samarbejdet

32 minutter

3.  Undervisningsdifferentiering

 

Agendaen for lektion 3: 
• Undervisningsdifferentiering i grundskolen i dag

• Behovet for differentiering

• Vygotsky og Blooms taksonomi

• 1-2-3 differentiering

• Eksempler på undervisningsdifferentiering

• Organisering og læringsmiljø i klassen

11 minutter

4.  Eksempler

 

Agenda for lektion 4:
• De 10 hv’er

• De 120 ord

• De 10 h’er og stilladsering

• Samme stofområde – tre forskellige niveauer

• Regnehistorier

• Organisering af elever på tre niveauer

• Læringsmiljø og differentiering er tæt forbundet

• Opsamling

18 minutter

5.  Refleksion og opsamling

 

Agenda for lektion 4: 

• Status på de tre indledende lister

• Refleksionsspørgsmål til det videre arbejde

• Opsamling

8 minutter

Elever med høj begavelse – hvad, hvorfor og hvordan?

Rikke Christensen

Rikke Christensen

Rikke Christensen har i mere end 25 år arbejdet som lærer, leder og konsulent i folkeskolen. Siden 2016 har hendes primære fokus været på høj begavelse og undervisningsdifferentiering i grundskolen. Rikke er uddannet fra både lærerseminariet og universitetet. Hun er stifter af virksomheden Clever Consulting – fokus på højtbegavede børn og har siden 2016 arbejdet målrettet med kompetenceforløb til lærere, ledere og pædagoger i forhold til identifikation og undervisning af elever med høj begavelse. Dette gør hun blandt andet gennem foredrag, temadage, vejlederuddannelse og High Performance-forløb i hele landet. Rikke er en efterspurgt foredragsholder og debattør i forhold til højtbegavede elevers læring og trivsel i de danske skoler. Hun er som fagperson inviteret med som samarbejdspartner for Børne- og Undervisningsministeriet, for foreningen Gifted Children og har medvirket i tv, radio og podcasts.