Marie Uldall er uddannet lærer med 12 års erfaring i grundskolen - som lærer, vejleder og ressourceperson. Hun er uddannet matematikvejleder og har en kandidatgrad i didaktik i matematik. Marie har de seneste år arbejdet som pædagogisk konsulent hos Dafolo - pædagogik og læring. Hun har forestået kompetenceudviklingsforløb i kommuner, på skoler og i dagtilbud, der har udvikling og forankring for øje gennem overskrifter som undersøgende matematik og matematisk forståelse, skoleudvikling gennem f.eks. co-teaching, formativ evaluering samt forløb med fokus på at skabe læringsrum med deltagelsesmuligheder for alle børn.