Lisbeth Ramonn Vesterheden er uddannet lærer med syv års erfaring i grundskolen - som lærer, vejleder og ressourceperson. Hun er uddannet læringsvejleder og har en kandidat i Læring og Forandringsprocesser. Lisbeth har de seneste år arbejdet som pædagogisk konsulent og læringskonsulent ved Aalborg Universitet og hos Dafolo - pædagogik og læring. Hun har forestået kompetenceudviklingsforløb i kommuner, på skoler og i dagtilbud, der har udvikling og forankring for øje gennem overskrifter som psykologisk tryghed i organisationer, skoleudvikling gennem f.eks. co-teaching, professionelle læringsfællesskaber og PBL samt forløb med fokus på at skabe læringsrum med deltagelsesmuligheder for alle børn.